6. oktober – Anora

Sean Bakers Anora følger sexarbejderen Ani (Mikey Madison) fra Brooklyn. Da hun møder den rige festabe Ivan (Mark Eydelshteyn), indgår hun en aftale om at være hans kæreste mod betaling. En uge med druk, stoffer og kaos ender i et spontant bryllup i Las Vegas.
Men idyllen brister hurtigt, da Ivans oligark-forældre vil have ægteskabet annulleret.

Filmen er både et portræt af en kvinde, der nægter at skamme sig over sit erhverv, og en historie om ungdom, drømme og uskyldstab. De erotiske scener kan virke voyeuristiske, men filmens energi, humor og stærke præstationer holder fast hele vejen.

Anora vandt Guldpalmen i Cannes 2024 og fem Oscars i 2025, bl.a. for bedste film og bedste kvindelige hovedrolle.

USA – 2024 – 2 timer og 19 minutter

Udgivet i Film.